Brugernes hus


Munkebo Kulturhus, 

der blev etableret i 2010, er indrettet i lokaler stillet til rådighed af Kerteminde Kommune.

Huset styres af en bestyrelse, der vælges af brugerne, og enhver borger i kommunen kan benytte huset.

Kulturhuset, der er placeret midt i Munkebo, er sammen med biblioteket og forsamlings-huset centrum for kulturel aktivitet, møder og underholdning i byen.

Munkebo Kulturhus er et tilbud til alle borgere i kommunen, og det er borgerne selv, der skaber indholdet. Kun fantasien sætter grænser.


Brugernes hus

Det er brugerne af Kulturhuset, der bestemmer, hvornår der er åbent.

Kulturhuset er brugernes hus.

Derfor er det vigtigt, at vi alle føler et medansvar for at Kulturhuset fungerer, og tager del i de fore-faldende opgaver i "huset".

I Bestyrelsen vil vi meget gerne have flere til at føle, at Kulturhuset er ” deres”, det vil sige, at vi alle tænker:

  • hvad kan jeg gøre, for at Kulturhuset fungerer optimalt? 
  • hvad kan jeg bidrage med? 

Har du et problem i Kulturhuset, så tænk først: 

  • hvordan kan ” jeg” være med til at løse det?

Vi opsætter en liste, hvor I der har evnen, kan skrive sig på til forefaldende opgaver.

Husk at ”den der har evnen, har også forpligtelsen.” Man kan også sige, at den der har problemet, bør være den første til at prøve at løse det.

HUSK, at køkkenet skal afleveres i samme stand, som man ønsker at finde det i. Det gælder både forenings-køkkenet og køkkenet i cafeen.

Komfurerne skal rengøres efter brug. Tallerkener, glas, bestik mv. skal gås efter, inden det sættes på plads. Duge skal vaskes efter brug.


Husorden

Da vi alle gerne vil komme i pæne, rene og ryddelige lokaler, har ALLE et ansvar for at rydde op efter sig, så lokalerne også er i orden til dem der kommer efter os.

Det betyder, at inden du forlader lokalet, har du et medansvar for, at følgende opgaver bliver/er gjort, da vi ikke har nogen ansat til at rydde op efter os:

  • Borde og stole sættes pænt på plads.
  • Brugte borde tørres af med en fugtig klud.
  • Gulvene skal fejes, hvis de er beskidte
  • Vinduerne er lukket, lyset slukket og dørene er låst,

         når sidste mand forlader lokalerne.

Specielt for Café Oasen gælder endvidere:

  • Termokander, skylles og tørres af og sættes på plads i skabet.
  • Kaffemaskiner/elkander tørres af og glaskanderne vaskes og tørres af.
  • Opvaskemaskinen SKAL sættes i gang efter behov, men tænk på om der kommer mange næst efter jer.
  • Har i brugt komfur, eller ovn skal disse rengøres.
  • Brugte viskestykker og karklude hænges til tørre på stålvasken i mellemgangen før toiletterne.

 

På forhånd tak

Bestyrelsen

Tovholderansvar

Tovholderen skal sikre, at der er åbent, når aktiviteten starter.

Tovholderen skal sikre, at der slukkes og lukkes overalt, såfremt der ikke er andre aktiviteter i kulturhuset.

Tovholderen informerer sine medlemmer om bestyrelsens tiltag og beslutning samt om arrangementer i kulturhuset.

Tovholderen tjekker op på, om alle deres medlemmer enten har købt rabatkort eller betaler pr. gang.

Cafeen i Kulturhuset.

En af de vigtigste grundsætninger for vores Kulturhus er jo, at vi er sammen om at skabe rammerne, og at vi alle gør vores bedste for at hjælpe til - således også med at sørge for, at der ser pænt og ryddeligt ud.

Cafeen bliver besøgt af mange af husets brugere, som heldigvis er rigtig flinke til at rydde op efter sig og stille i opvaskemaskinen. Det er ”cafeperso-nalet” meget glade for.

Desværre er opvaskemaskinen ikke altid så ”sam-arbejdsvillig”, som vi kunne ønske og det sker en gang imellem, at især tallerkener ikke bliver ordentligt rengjort.

Inden ting bliver sat i opvaskemaskinen, vil vi derfor bede om, at disse få regler bliver fulgt:

  • Porcelæn skylles af, inden det sættes i opvaskemaskinen.
  • Maskinen må ikke overfyldes (især ikke bestikholderen).
  • Det er kun kopper og glas, der må vaskes på 29 minutter.
  • Tallerkener skal, uanset at de skal skylles af, vaskes i 2 timer.

Når maskinen tømmes, beder vi om, at man er omhyggelig med at stille porcelænet de rigtige steder i skabene. Hylderne vil blive forsynet med en dymostrimmel, der fortæller præcis, hvilken slags tallerken eller underkop, der skal stå dér.

Nye regler for håndtering af madaffald.

Rengøringstimerne i Kulturhuset er blevet reduceret, så vil skal selv sørge for at få madaffald bragt ud til affaldsøen.

Det betyder at: Når vi har lavet mad i køkkenet eller cafeen skal madaffald først i den dertil indrettede affaldsspand og efterfølgende skal affaldssækken bringes ud i containeren på  affaldsøen så madaffal-

det ikke står og stinker i flere dage. Husk at sætte en ny affaldssæk i affaldsspanden.

Affaldssækkene ligger under den lille kaffemaskine i Cafeen og i Køkke-net i en skuffe overfor skabet ved køleskabene. Nøglen til affaldsøen ligger indtil videre på kontoret. 

Man mødes i Oasen

Kulturhusets café bliver kaldt Oasen. Den stø-der op til andre store sale. I et af lokalerne er der lysanlæg, og der kan der etableres en lille scene.

Oasen er med andre ord husets fælles sam-lingssted.

Her mødes man, når der er pause i arbejdet på værkstederne, her mødes man forud for større arrangementer, og her møder man folk, der er på vej til andre aktiviteter i huset.

I cafeen køber man frisk-brygget kaffe og hjemme-bagte boller - og ved særlige arrangementer - andre forfriskninger.

Det er også i cafeen forskellige grupper sysler med håndarbejde, patchwork, kortspil og me-get andet.


Gang i værkstederne

Der er faktisk ingen grænser for, hvad man kan lave i Kulturhusets værksteder.

Der er træværksted med drejebænke, smed-jeværksted både med svejseapparat og gam-meldags esse, der er brændeovn til keramik og glas, der er smykkeværksted, en kniv-gruppe og som det seneste: stenhuggeri, som er indrettet i forbindelse med Kulturhusets lille anneks.

Men det er også i tilknytning til værksteder-ne man finder kunstnerne: coloristerne og dem, der boltrer sig med kunstarterne deku-page og glasslumpning.

Ølbryggerne, snapselauget og osteholdet hol-der til i det store køkken.


Musik og mad

Der er opstået en god tradition med musi-kalsk underholdning i Kulturhuset. Den selvstyrende gruppe Oasen Munkebo har de seneste sæsoner stået bag en række musikal-ske arrangementer af høj kvalitet.

Hvis du vil vide mere om artister, spilletids-punkter, forsalg af billetter og meget mere, kan du læse her.

To andre grupper har taget skeen i den anden hånd og valgt et godt måltid som tema.

Fjordkøkkenet, der tidligere holdt til på Lille Lindhøj, lokker således med traditionel mad hver søndag middag, medens gruppen ”Munkebo, Mand, Mad der simrer”, mødes, laver mad og spiser en gang om måneden.

Du kan læse "simremændene"s opskrifter her.

 

Foreningerne mødes

Mange foreninger bruger Kulturhusets lokaler til mødevirksom-hed og øvelokale.

Det gælder blandt andre Biavlerforeningen + Hjerteforeningen + Kontaktstedet + Kræftens Bekæmpelse + Luthersk Missionsforening + Munkebokoret +  Jazz Flavor + Munkebo Re-vyen + Natteravnene + Pensionistforeningen + Virk og Gro-initiativet.

Som noget nyt tilbyder Kulturhuset også edb-hjælp for begyndere.

 

Hvis du vil vide mere

om Munkebo Kulturhus end du har kunnet læse af hjemmesiden, er du altid velkommen til at komme ind til en snak. Der vil være bestyrelsesmedlemmer til stede om formiddagen, mandag til torsdag (incl.).